Efter at have koblet journaler sammen i PigVision, bliver din registrering mere effektiv, da du ikke længere manuelt behøver at indtaste en 2. og 3. behandling. Du starter med at bruge den sammenkoblede behandling enten ved at registrere behandlingen i behandlingsvinduet eller i en arbejdsliste. Hvis du oplever, at du i behandlingsvinduet ikke ser de to eller tre journaler, som du har koblet sammen, er det ofte fordi du bruger den forkerte journalkode.


Gå til "Generelt" - "Medicin/vaccination" - "Journal" og find den journal, hvor der er koblet en 2. og evt. 3. behandling på.


I nedenstående eksempel bruges behandling ved kastration, hvor der er koblet tre journaler sammen. Diagnosenavnet for hver af de tre journaler er "Smertelindring ved kastration", "lokalbedøvelse ved kastration" og "Coccidiose". Hver af behandlingerne har en kode, men for at PigVision registrerer at du har behandlet med en kombineret behandling, skal du huske at registrere behandlingen med den primære journalkode, som her er kode "51".



Hvis man registrerer med journalkoden "52" eller "54", vil der ikke oprettes en kombi-behandling.


Når kombinationsbehandlingen er registreret korrekt med den korrekte journalkode, vil de to øvrige behandlinger være markeret med gråt i behandlingsvinduet.


Du kan nu finde dit behandlingsvindue, hvor du kan se hvilken kode, som du har registreret og hvor du forventede, at der ville blive registreret en kombineret behandling. Er det den forkerte journalkode, som du har brugt, kan du slette behandlingen og oprette en ny.