Normalt kan der være 5 grunde til, at kommunikation mellem PigVision og fodercomputeren fejler.


  1. Dyret mangler en lokation i PigVision.

    Når søerne bliver flyttet i "Overfør so" skal der knyttes en lokation til. Du kan også tilføje en lokation direkte på sokortet øverst i højre hjørne.

  2. Dyret mangler et transpondernummer (LFRF id) i PigVision. 

    Du kan indtaste LFRF id direkte i kolonnen eller på sokortet, hvis kolonnen er tilføjet.

  3. Dyret er i en lokation, som ikke er en del af transponderlokationerne i PigVision.
    I dette eksempel findes so 84 i lokationen "So", men denne lokation er ikke en del af fodercomputeren.


    Hvis soen forventes at være i fodercomputeren, kan du blot flytte soen til en lokation, som er en del af fodercomputeren i "Flyt so".

  4. Der findes to dyr med det samme dyrenummer i PigVision.

    PigVision kan ikke håndtere, at der findes to søer med det samme dyrenummer, også selvom det ene dyr har fået en afgang. Derfor er du nød til at slette eller omdøbe dyret med afgangen.

    Slet: Åben sokortet for soen med afgangen. Klik på ikonet "Slet sokort", skriv sonummeret og tryk "Ok".
    Omdøb: Gå til "Søer/Orner" - "Dyr" og find en liste over alle dyr. Find soen med afgangen og overskriv sonummeret med et nyt nummer, såsom "GL4000". Klik "Yes" for at gemme ændringen.

  5. Der findes et andet dyr med samme transpondernummer i fodercomputeren. 
    Hvis du vil genbruge et transpondernummer til en ny so, skal du først lave en afgang på den eksisterende so med nummeret og opdatere fodercomputeren med PigVision. På denne måde registrerer fodercomputeren, at den afgåede so ikke er en del af systemet mere og transpondernummeret bliver hermed ledigt igen.
    Nu kan du genbruge nummeret på din nye so, opdatere med fodercomputeren igen og soen vil nu være i systemet med transpondernummeret.

    Har du allerede genbrugt transpondernummeret på en ny so uden at opdatere fodercomputeren med afgangen på den tidligere so, vil fodercomputeren stadig have den tidligere so i systemet. Ved denne fejl skal du kontakte din transponderleverandør, så de kan hjælpe dig med at få den tidligere so ud af systemet.