Gå til "Øvrige indtastninger" - "Andre udgiftstyper" for at oprette de forskellige typer af udgifter, som du har på din besætning.
Som standard, findes der allerede en række udgiftstyper, men det er muligt at oprette dine egne på en tom linje i bunden af vinduet.
Start med at oprette en kode og et navn for udgiftstypen. Derefter er det muligt at sætte en status på udgiftstypen. Du kan også tilføje en pris på udgiftstypen - eksempelvis kan dette være på sæd alt efter om det er til kernestyring eller slagtegrise.
Kolonnen "Del af" bliver brugt til at angive, hvis udgiftstypen er en del af en samlet udgiftstype. Er dette tilfældet, skal du huske, at du skal have lavet en samlet udgiftstype først med kode og navn. Et eksempel på dette kunne være, at du havde en samlet udgiftstype "Løbeomkostninger", hvor udgiftstyperne "Leje af orne" og "Tilbehør til løbning" er en del af denne. Dermed skal de to udgiftstyper kobles på kode 100.

Der findes desuden tre ikoner i vinduet, som du kan vælge at bruge, for at skabe et overblik:
- Træstruktur: Tryk på dette ikon for at få en oversigt over, hvordan udgiftstyperne er koblet sammen. Dette er især brugbart, hvis du benytter kolonnen "Del af".


- DB Check: Tryk på dette ikon, hvis du ønsker at benytte udgiftstyperne til DB check.

- I brug: Tryk på denne for at se, om den markerede udgiftstype er i brug i PigVision. Et nyt vindue vil efterfølgende komme frem, hvor der står, hvor udgiftstypen er brugt.
