Ved kastration er der typisk registrering for mere end 1 kuld, og for nemt at registrere alle i én handling, kan du gøre dette på to måder:

  1. Opret et filter i "Alle dyr"
  2. Tilføj udvalgte søer til "Min arbejdsliste"


1. Opret et filter "Alle dyr"

Start med at trykke på "Alle dyr" listen på startskærmen. 


Tryk på filter ikonet. 


Navngiv arbejdslisten og filtrer på hændelsen "Faring". Vælg minimum og maximum dage efter faring. Disse dage bestemmer, hvornår søerne skal komme på kastrationslisten.'


Tryk "Udfør sortering og filtrering" når du er færdig.  


Herefter vil søerne fremkomme på listen og du kan vælge at behandle alle eller specifikke kuld.

Klik på "Registrer X dyr".

 

Vælg "Behandling" og vælg medicinen fra journaler samt en dato.

Når journalen er oprettet for pattegrise vises "dosis per gris". Antallet af pattegrise er de levendefødte, medmindre du registrerer døde pattegrise for soen. Antallet kan ændres inden synkronisering.

Klik på "Gem behandling", når du er færdig.

 

Nu behandles kuldene hos de valgte søer fra listen med medicin.

Vær opmærksom på, at søerne ikke forsvinder fra listen, før dagene for de opsatte kriterier er udløbet. Hvis du ønsker en liste, hvor søerne forsvinder ved registrering, se afsnit 2.



Ammesøer

Vær opmærksom på, at ammesøer ikke medtages i denne arbejdsliste, men det også er muligt at opsætte en arbejdsliste for ammesøer. Opsæt et filter med "So status" til "Diegivende" og "Dage efter hændelse" til "Fravænning". Indtast minimum og maksimum dage i forhold til, hvor mange dage efter, at ammesoen er oprettet, at kuldene skal kastreres.


2. Tilføj udvalgte søer til "Min arbejdsliste"

I "Min arbejdsliste" kan du tilføje søer til listen ved at indtaste sonummeret, scanne en QR-kode eller bruge en scanner til elektroniske øremærker.

 

Når du har tilføjet søerne til din arbejdsliste, bliver de der, indtil du laver registreringen. 

Når du har tilføjet søer til listen, kan du vælge dem og klikke på "Registrer X dyr".
 

I "Vælg handling" skal du klikke på "Behandling" for at registrere kastration.

 

Vælg medicinen fra journaler og vælg en dato.

Klik på "Gem behandling", når du er færdig.

 

Nu behandles kuldene hos de valgte søer fra listen med medicin og søerne fjernes fra din arbejdsliste.