For at foretage supplerende registreringer i forbindelse med hændelser f.eks. ved faring, skal du oprette disse først.
Gå til "Generelt" - "Årsagsopsætning". Når vinduet åbnes er der rigtig mange årsager på listen. For at gøre dette mere overskueligt og nemt at oprette nye, kan du opsætte et filter for de årsager du ønsker at oprette.
Nedenfor i eksemplet er ønsket at oprette årsager i forbindelse med faringer. Derfor er der sat et filter op for "Benyttes til besætningsdyr" - "Faring". For at gøre dette skal du klikke på "Vis filterlinje" ikonet og højreklikke på kolonnen under "Faring" i filterlinjen og vælge "Sandt".
Nu kan du tilføje en ny årsag i den tomme kolonne nederst. Når filteret ud for "Faring" er sat til "Sandt" vil der automatisk sættes flueben i denne kolonne. Derfor skal du kun skrive en kode, et navn og vælge at status skal være "Aktiv".
Når dette er gjort kan du lukke vinduet og du kan nu registrere supplerende oplysninger i forbindelse med faring.