I PigVision Mobile Sows ses i bunden af forsiden tre knapper. Den venstre knap viser dagens og ugens resultater. Den midterste knap viser hovedskærmen, hvor alle hændelser kan registreres. Den højre knap er en genvej til at registrere alle hændelser ud fra sonummer i stedet for status, som på hovedskærmen. 

 

Venstre knap viser dagens og ugens resultater. Vælges en af linjerne vises en liste med dyrene der medgår i resultatet.  

Vælg "I dag" eller "Denne uge", for at få vist de tilhørende resultater for hhv. i dag og denne uge.  

Vælges eksempelvis linjen "Fravænninger" vil dyr med fravænning vises, stryg linjen til højre hvorefter sokortet vil blive vist. Det er endvidere også muligt at registrere en ny hændelse. 

 

Valg af den midterste knap giver mulighed for at tilgå hovedskærmen med adgang til at registrere de fleste hændelser. Dette inkluderer løbninger, faringer, fravænninger og genbehandlinger samt tilhørende lister over dyr der forventes at have en af disse hændelser som næste hændelse. 

Det er ligeledes muligt at få vist Alle dyr på en liste og lave en arbejdsliste med filtrerede dyr og foretage masseregistreringer på de udvalgte dyr. 

Endelig kan der udvælges ungdyr (Lokationsoversigt avl) via filter og foretages masseregistreringer på de udvalgte dyr (flytning, salg, medicinering, etc.). 

 

Den højre knap giver adgang til den individuelle registreringsskærm, hvor der registreres hændelser for dyrene eller vises sokort. 

I billedet vælges først den hændelse der ønskes registreret og dernæst dyrets nummer efterfulgt af "ENTER". Dyret fremkommer herefter og hændelsen kan registreres. Hændelsen er gemt, når der er valgt enten Gem & luk (for at gemme og lukke billedet) eller Gem & ny (for at gemme og vælge et nyt dyr). Denne funktion er særlig brugbar, når et dyrs hændelse skal registreres og dyrnummer er kendt (i forhold til at vælge dyrnummer fra liste).